ODENSE ARCHITECTURE FESTIVAL

Denne bog blev til som et blivende dokument over de to odenseanske arkitekturfestivaler, der løb og forsvandt igen i 2019 og 2020, flygtige som festivaler er af natur. Der skulle derfor sættes et aftryk - også på papir. Og således blev bogen: 

OAFX 
Billedbog
Stifindersystem til eftertidens byarkæologer 

Pagineringen satte vi med en stor størrelse for det barnlige præg, der er i associationen til billedbogen. Og netop respekten for billederne var i højsædet; det var dem, der skulle tale, så vi gav billedsiderne nærmest religiøst meget fri luft. Det lille grafiske lock up af tekst blev af samme grund radikalt underspillet, men regelbrydende i både sit indhold og sin placering. Og de mest elskede festivalcitater skulle hviskes i øret, som sommerens hemmeligheder, i en pkt. størrelse 5: kun for dem, der vil have det hele med. 

De få hele tekster der er, blæste vi helt op, til råberi - for det der skal erklæres, skal erklæres, så vi hører det. 'Kærestebrev til byen' og 'Hey, borger!' blev derfor sat med en pkt. 42. 


Redaktion
Pil Lindgreen & Mira Erik

Hovedfotograf
Bobby Mandrup

Oplag
500

Tryk
Narayana Press

Udgivet af
Foreningen Odense Architecture Festival