Med en nyfortolkning af Brandts’ store startbogstav B som grafisk element hylder vi den særlige sammenvævning af industri og kunst, der var nyskabende, da kunsthallens allerførste inkarnation blev etableret i en tom tekstilfabrik i 1987 og fortsat er det nutidige Kunstmuseum Brandts rå og originale kendemærke.
Grafikken er udviklet som et legende bindeled til museets hovedbygning, hvor fabrikkens mønstre i murværk, vinduer fra 1869-1921 er bevaret uden sidestykke og gør Brandts til et særligt besøgsmål både som kunstmuseum og som forvandlet industribygning. Brandts’ industrihistorie med mønsteret fra det vævede grid i klædefabrikkens tekstiler. I de samme haller, hvor maskinvæverne engang forvandlede uldgarn til tøj, kan man i 2021 opleve alt fra digitale fotografier til sanseudstillinger for børn. Brandts’ præmierede transformationsarkitektur i Isager Arkitekters eksperimenterende brud med tidligere tiders anvendelse af fabrikskomplekset som ses i amfiscenens gitterstruktur på det ikoniske udendørs sceneloft fra 1985, Kjær & Richters tilbygninger og Schønherrs asymmetriske fliser i indisk granit fra 2004 uden for døren mod Grønnegade.